Vi vil gerne lave et kammerkor med fokus på korværker fra den klassiske musiks repertoire:
Verdslig og kirkelig musik fra renæssance, barok, klassisk, romantik og også helt nutidig klassisk musik.
Koret kan være på op til 30 medlemmer.
Målet er, at vi stræber efter et højt musikalsk niveau
og at det samtidig skal være rart og hyggeligt at være i koret.
For at kunne synge repertoiret og klinge godt,
skal der være en god balance mellem stemmegrupperne.
Koret går i gang, når der er mindst 3 basstemmer, mindst 3 tenorstemmer og mindst 18 sangere i alt.
Herefter kan vi i fællesskab rekruttere nye sangere.
Når vi er i gang, vil vi i sammen begynde at planlægge fremtidige aktiviteter,
bl.a. hvilke koncerter, vi kunne tænke os at lave.
Koret er et helt nyt initiativ, som I kan få lov til at præge helt fra begyndelsen.
Vi øver hver onsdag fra 19-22 på Hastrupskolen.
Dirigent for koret er Peter Schmidt Bruun, komponist, organist og musikpædagog.
For at være sikker på at klangen i Køge Kammerkor kommer til at balancere,
så vil der være en stemmeprøve inden sommerferien.
Mere information om det, når du melder dig til.
Men for at være sikker på, at du får en plads i Køge Kammerkor,
så meld dig til så hurtigt som muligt,
ved at tilmelde dig på Musikaftenskolens hjemmeside.
Prisen for deltagelse er 2 girokort á 1.300 kr. som betales hhv. ved tilmelding og lige efter jul.