Maria Bonnet Høyer

sanger, musikpædagogisk konsulent og workshopinstruktør

Underviser Fællessangskoret i Karlemoseparken

Maria er uddannet kirkesanger/folkeskolelærer og er kirkemusiker ved Sæby og Gershøj kirker, Lejre.

Man kan booke Maria til at synge en SANGKRAMMER - "et kram i en sang" til en man holder af.

I øjeblikket er hun dybt optaget af sit arbejde som sangkonsulent i Sangens Hus,
hvor hun bl.a. laver projektet SANS - "Dans med en sang og hold hjernen i gang".

SANS-holdet består af seniorer, som via sang, dans og musik er i fuld gang med at holde hjernen frisk.

 

Maria fortæller:
"Jeg vil gerne være med til at give sangen i Danmark bedre vilkår.
Sang påvirker mennesker positivt på så mange måder - det knytter os sammen, det styrker vores selvværd og vi bliver gladere.
Det er fordi, kroppen udskiller endorfiner og kærlighedshormonet oxytocin.
Vi oplever glæde og lykke - fuldstændig som når vi kysser og krammer.
Når vi synger sammen, skaber vi en fælles ramme, hvor vi får følelsen af at være en del af noget større.
Sang gør os trygge, åbne og modige, og det åbner op for nye venskaber og knytter bånd.
For når vi synger sammen, hører vi sammen. 

Derfor ønsker jeg, at det at synge sammen skal være en selvfølgelig del af vores liv."




    
Køge Musikaftenskole          tlf: 4072 0211
Ved Stadion 1                         info@musikaftenskole.dk
4600  Køge 



Besøg os på Facebook - klik her    Besøg os på Instagram                    

Kontakt os

Navn
E-mail
Telefon
Besked