Sanglege for voksne
Et sangfællesskab/korworkshop for dig som allerede er tilmeldt Musikaftenskolen
Uanset om du er tilmeldt et orkester, som instrumentalelev eller et kor,
så er du velkommen i Sanglege for voksne.
For dig som spiller et instrument, så er det et rigtig godt sted at starte,
hvis du er nysgerrig på, om korsang mon er noget for dig.
For dig som allerede synger i kor, så bliver det en masse nye øvelser,
noget andet repertoire, andre måder at indstudere på
og ikke mindst en masse nye mennesker at synge sammen med.
Der er ikke noget optagelseskrav, men bare en opfordring til at være nysgerrig,
omstillingsparat, klar til at grine når man laver fejl
og ikke mindst have lyst til at gøre noget andet end man plejer.
Sanglege for voksne finder sted hver første søndag i måneden kl. 10-13
og der er samlet 10 mødegange indtil næste sommer.
Første gang er 3. september og hvor det finder sted, bliver meldt ud til dem som er tilmeldt.
Prisen er samlet 500 kr. for alle 10 gange - altså en 50'er pr. gang.
Man kan ikke være tilmeldt bare nogle af gangene og hvis man starter senere på året,
så er prisen den samme.
Så jo før du tilmelder dig, jo billigere bliver det pr. gang.
Der er ikke mødepligt og der vil hver gang være et nyt tema og måske også en ny underviser.
Det er ikke planen pt. at der skal indøves et repertoire, men at Sanglege for voksne deltager
ved Korenes Forårskoncert tirsdag 7. maj 2024 med ét eller andet.
Det er Anders Ørsager som starter Sanglege for voksne op,
men senere kommer der andre underviser til.
Musik er noget vi giver til hinanden
"TILMELD-HER" i menuen øverst